|
Gymnasial Supplering
Mangler du ét eller flere fag på bestemte niveauer for at komme ind på ønskestudiet, eller skal du have forbedret karakteren i et allerede gennemført fag for at opfylde krav til optagelse, er GS løsningen. For at blive optaget skal du have en afsluttet gymnasial eksamen.
Der findes 4 former for gymnasial supplering
- GSK - supplering i enkelte fag
- Fagpakke HHX
- GIF - Gymnasiale indslusningsforløb for flygtninge og indvandrere
- HF+ er en 1/2 - årig overbygning på HF.
En HF+ -pakke består af 2 fag på A-niveau plus et studieprojekt
Undervisningen foregår på gymnasier, hf-kurser, VUC, studenterkurser, handelsgymnasier og tekniske gymnasier.
Kurserne varer et halvt eller et helt år, afhængigt af, hvor meget du skal supplere. Supplering i tre eller flere fag vil normalt være tilrettelagt over et helt år.
Der findes også komprimerede forløb, der tager mindre end et halvt år - fx GSK sommerkurser.
Undervisningen foregår om dagen og/eller om aftenen. Der er krav om fuld studieaktivitet. Kurserne afsluttes med prøve umiddelbart efter undervisningen. Skriftlig prøve afholdes dog kun 3 gange om året.
Bemærk! På en lang række videregående uddannelser blev adgangskravene skærpet fra 2008. Tjek altid adgangskravene på www.ug.dk eller spørg hos Studievalg.
GS er blot én af flere muligheder, hvis du ønsker at supplere din eksamen. Se nærmere om mulighederne for faglig supplering på www.ug.dk
Læs mere ved at klikke på de fire tilbud til venstre på denne side.
Klik her for at hente brochure om GS
|